Minister tilbageholdt central regnefejl for Folketinget i månedsvis

Fødevareminister Mogens Jensen (S) har siden 29. august kendt til den regnefejl, der betyder, at Danmark i årevis har undervurderet udledningen af drivhusgasser fra landbruget.

Alligevel blev det besluttet, at Folketinget ikke skulle orienteres.

Det viser en række interne mailkorrespondancer, notater og ministerorienteringer, som Altinget har fået aktindsigt i.

"Det er departementets beslutning ikke at orientere Folketinget," skriver en embedsmand i Landbrugsstyrelsen eksempelvis i en mail til styrelsens direktionssekretariat 5. september.

Desuden forbereder departementet i september et notat til ministeren om sagen, men anbefaler ministeren ikke at gå i pressen med regnefejlen.

Regnefejlen betyder, at det bliver sværere for Danmark at nå sit mål om at blive klimaneutral, men det får offentligheden først kendskab til, da Radikales miljø- og fødevareordfører Zenia Stampe 20. november på Facebook gør opmærksom på fejlen.

Ifølge Zenia Stampe bliver fagordførerne først orienteret om fejlen få dage før opslaget på Facebook under et møde om udtagning af lavbundsjorde. Under de på det tidspunkt igangværende forhandlinger om finansloven var netop udtag af lavbundsjorde centralt, mens forhandlingerne om en ny klimalov også havde landbrugets klimaindsats på bordet. Begge forhandlinger havde da været i gang i mange uger.

"Regeringen skylder en forklaring på, hvorfor de vælger først at informere os i november, når de i flere måneder har vidst, at denne her viden kan have ret vidtrækkende konsekvenser for vores arbejde med klima," siger Zenia Stampe.

Hun bakkes op af Enhedslisten, Venstre og Konservative, der kritiserer Mogens Jensen for at tilbageholde oplysningen.

Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, kalder det "uærligt", at Folketinget ikke er blevet orienteret, og mener, det er med til at svække tilliden til ministeren og ministeriet.

"Ministeren har i den grad svigtet sit ansvar over for Folketinget i den her sag. Som minister er det vigtigste hensyn det parlamentariske samarbejde med Folketinget og at holde Folketinget og ordførerne orienteret om de sager, der har betydning på ens område", siger Abildgaard.

En betydelig fejl 
Regnefejlen er begået af Aarhus Universitet og blev opdaget tilbage i august af Landbrugsstyrelsen. Den handler om de såkaldte lavbundsjorde, som belaster klimaet, når de bliver dyrket og drænet.

Hidtil har opgørelser vist, at jordene udgjorde omkring 108.000 hektar, men fejlen betyder, at det reelle areal er 171.000 hektar. De forkerte opgørelser har været anvendt siden 2011.

I et svar til Folketinget oplyste ministeren tirsdag, at regnefejlen betyder, at udledningen fra landbruget stiger med 1,6 millioner ton drivhusgasser. Det fremgår af Altingets aktindsigt, at ministeriet har været bekendt med samme tal siden oktober.

De 1,6 millioner ton svarer til 3,2 procent af Danmarks samlede drivhusgasudledninger. Til sammenligning vurderer Finansministeriet, at initiativerne i finansloven for 2020 – der er blevet kaldt den grønneste nogensinde – kun reducerer udledningerne med 0,5 millioner ton.

"Der er ikke tale om en lille regnefejl, som rykker et lille komma. Der er tale om en betydelig regnefejl, som har ret store konsekvenser – for eksempel i forhold til at nå den aftale, vi lige har lavet om klimaloven," siger Mette Abildgaard, der deltog i forhandlinger om klimaloven for Konservative.

"Det havde været yderst relevant at lade en sådan viden tilgå offentligheden, når vi sidder i dybe forhandlinger," tilføjer hun.

"Det bliver et ufuldstændigt grundlag, man i virkeligheden både forhandler klimalov og finanslov på, fordi problemet med landbrugets udledning viser sig at være endnu større end antaget," lyder det fra Zenia Stampe.

V og EL: Kritisabelt 
Den manglende orientering vækker også kritik fra Enhedslisten, der i forhandlingsforløbet om finansloven havde udtagning af lavbundsjorde som en af partiets hovedprioriteter.

"Vi skal have korrekte informationer, når vi skal lave indsatser. Derfor kan jeg slet ikke forstå, at man holder den slags oplysninger tilbage for politikere," siger fødevareordfører Søren Egge Rasmussen (EL).

Han kalder forløbet for kritisabelt.

"Man underminerer også en tillid til systemet, og det mener jeg er skadeligt for demokratiet," siger han.

Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, kalder det ligeledes for "stærkt kritisabelt".

"Diskussionerne bliver taget med udgangspunkt i et ufuldstændigt grundlag. Det er ikke tilfredsstillende, og vi må forvente, at ministeren nu træder frem og kommer med en redegørelse af, hvad årsagen er," siger Erling Bonnesen.

Venstre-ordføreren mener desuden, at det er ministerens ansvar, uanset hvad embedsværket har anbefalet, at orientere Folketinget.

Ministerium: Flere brikker skulle på plads
Altinget har bedt fødevareministeren om en kommentar, men det er Miljø- og Fødevareministeriet, der er vendt tilbage med svar. I en mail forklarer ministeriet, at det var vurderingen, at "Aarhus Universitet skulle have lov til at komme til bunds i fejlen og offentliggøre og forklare den, inden Folketinget blev orienteret".

"Det er klart, at når ministeriet opdager regnefejl som denne, så er det i Miljø- og Fødevareministeriets interesse, at fejlen hurtigst muligt bliver offentliggjort og udbedret," skriver Miljø- og Fødevareministeriet.

Ministeriet påpeger, at fejlen blev fundet i en publikation fra Aarhus Universitet, som ikke tidligere var fremsendt til Folketinget, og at man fandt det vigtigt, at Landbrugsstyrelsen havde mulighed for at stille spørgsmål til fejlen, så man kunne orientere på et oplyst grundlag.

Det fremgår da også af aktindsigten, at Landbrugsstyrelsen tidligt i processen bestiller flere redegørelser fra Aarhus Universitet.

"Hvorvidt og hvornår Folketinget skal orienteres om for eksempel et justeret tal er en vurdering, departementet skal foretage. I dette tilfælde var det departementets vurdering, at det først ville være hensigtsmæssigt at orientere Folketinget, når flere brikker var på plads. Det kom de 6. december med AU's sidste redegørelse, hvorefter Folketinget blev orienteret," skriver ministeriet og understreger:

"Det betyder selvfølgelig ikke, at ministeriet har ønsket at hemmeligholde tal eller oplysninger om lavbundsarealet. Og Aarhus Universitet, som har ansvaret for fejlen, gik selv ud med nyheden om det opjusterede lavbundsareal 21. november."

Nyheden fra Aarhus Universitet kom ud dagen efter Zenia Stampes Facebook-opslag.

sine@altinget.dk, arp@altinget.dk, mj@altinget.dk